Sjællands Outdoor

Vinden rusker, temperaturen er dalet, og bølgerne slår ind mod kysterne, mens solen gemmer sig bag de grå skyer.  Destination Sjælland er meget mere end solbadende strandgæster og hyggelige feriehuse.

Top naturskønne områder

Få steder finder I så unik og varieret natur som i Destination Sjælland – fra åbne vidder, endeløse kyster og øer til dybe skove og Naturpark Åmosen.

Naturskønne områder

Hele året kan I også gå på opdagelse i Sjællands Outdoor, hvor den rå natur byder på et væld af spændende oplevelser – uanset om det er 25 grader, eller om den står på stiv kuling og slagregn.

Den smukke og betagende natur er ideel til lange seje walkabouts med oppakning på ryggen, mens både skove og naturparker giver mulighed for at gå offroad med udfordrende mtb-spor.

Sjællands Outback byder på mere end 500 kilometer aktiv kystlinje og coastlife, hvor kitesurferne boltrer sig, når viden raser, mens kano- og kajakroerne og SUP-entusiaster nyder godt af de mange steder med læ og roligt vand langs kysten og på de store søer.

Under vandoverfladen byder det rige dyreliv på oplevelser og gode fangstmuligheder for både lystfiskere og de harpunbevæbnede UV-jægere i våddragt og dykkermaske.

 

Få den fulde wildlife-oplevelse, når I slår teltet op eller indtager et af områdets mange fantastiske shelters. Her kan I lave mad over bål og nyde stjernehimlen uden forstyrrende larm og lysforurening. Sjællands Outdoor byder på ægte outdoorliv, hvor I kan komme helt i pagt med naturen på dens præmisser.

HOLD DIG OPDATERET MED VORES NYHEDSBREV
Dette felt er påkrævet