Ud under åben himmel – oplevelserne venter 

Uanset om du er til flere dage med vandring og overnatning i naturen eller blot til en enkelt dag med lidt kilometer i benene, så har Destination Sjælland en vandrerute, som passer til dig. 

Sjællands Outback

Destination Sjælland er meget mere end solbadende strandgæster og hyggelige feriehuse

Sjællands Outback

Du kan gå dine egne veje eller vælge kendte ture. Hvad enten du vælger, så venter der store naturoplevelser lige rundt om hjørnet. 

I kan prøve kræfter med blandt andet Fjordstien langs Isefjorden eller det bakkede istidslandskab på Røsnæs. Langs Skarresø, Maglesø eller Kundby Mose kan I også komme helt tæt på naturen. 

OplevTissø Vikingecenter og Naturpark Åmosen, kom rundt på øerne, se nærmere på færgefartens historie eller nyd naturen ved Storebæltsbroen og Lejodden ved Korsør. Destination Sjælland byder på mange forskellige Kløverstier, hvor du kan løbe, gå eller cykle fire forskellige distancer og samtidig se nærmere på lokalområdet. 

Sjællandsleden byder på mere end 500 kilometer, hvor du kan vandre gennem skov, mark og strand. 

 

Hver rute er rige på oplevelser på kultur- og naturseværdigheder, de er desuden delt op i etaper, som typisk er 8-15 kilometer lange. 

På Fodsporet kan du opleve rådyr på spring, fugle på træk og en masser andet vildt. Du kan også gå på jagt efter vild mad, hvor du blandt andet kan finde havtorn, brombær og æbler langt vandrestien, der strækker sig 48 kilometer gennem det vestsjællandske landskab. 

HOLD DIG OPDATERET MED VORES NYHEDSBREV
Dette felt er påkrævet