På cykeltur gennem Danmarkshistorien 

Mens solen bager i ansigtet og fuglene fløjter, tramper I i pedalerne og oplever Destination Sjælland fra første parket

Området byder på masser af cykeloplevelser på små hyggelige veje med fredelig trafik, hvor I kan opleve Danmarkshistorien udfolde sig, mens I triller afsted, besøger øerne eller cykler på Fjordstien, der strækker sig langs blandt andet Isefjorden.

Undervejs støder I på oplevelser og fortællinger fra fortiden, når Istidsruten udfolder sig, ligesom I på Tuse Næs finder flere tematiserede ruter.

I Destination Sjælland findes der helt unikke cykelruter, der kan tilpasses præcis jeres ønsker, om I vil smage på de lokale råvarer, på opdagelse på nogle af de skønne strande eller virkelig teste benene på ruten, hvor rytterne i Tour de France passerer.

 

Der er gode stier, så I kan finde en flot tur, der tager et par timer, en dag eller en hel uge, når I for eksempel prøver kræfter med etaperne på de nationale ruter N2, N4, N6, N7 eller N8.

HOLD DIG OPDATERET MED VORES NYHEDSBREV
Dette felt er påkrævet