Charmerende øer fulde af liv 

Sjællands Vestkyst byder på et skønt kvintet af hyggelige øer, hvor I virkelig kan komme ned i gear og opleve det rolige ø-liv. Øerne gemmer på smuk natur og dejlige oplevelser.  

Book en Ø-oplevelse

Her kan du se de mange oplevelser du kan booke i forvejen på de 5 øer

Book her

Fra Stigsnæs ved Skælskør kan I tage færgen til Agersø og Omø midt Storebælt. I kan naturligvis også lægge til i egen båd på øerne

På Agersø kan I blandt andet besøge Agersø Mølle, der er en smukt restaureret mølle fra 1892, eller Historiestalden, der fortæller om øens historie. 

Omø kan I bestige Skovbanken, der med sine 24 meter er øens højeste punkt og har udsigt over hele øen, til Storebæltsbroen og Smålandsfarvandet omkring Lolland. 

Fra Holbæk sejler færgen til Orø, der er Isefjordens Perle. Øen er hjemsted for en af landets største bestande af den sjældne orkidé – Mygblomsten. Hele tre biavlere sørger for lækker ø-honning, mens I også kan besøge dyreparken, Orøstenen eller Stensbjerg, der er øens højeste punkt med udsigt til hele øen.  

 

Fra Havnsø kan I sejle til Nekselø og Sejerø. På Nekselø er naturen et kapitel for sig, fordi øens klima er helt specielt med mindre nedbør, mere solskin og mildere vintre. Tag vandrestøvlerne på og følg øens to ruter, der tager cirka 2,5 time. Her kan I være heldige at støde på den sjældne og truede klokkefrø. 

Sejerø findes både vilde påfugle og råvildt, som kan opleves sammen med øens unikke natur og fugleliv. I kan også besøge kirken eller kulturhuset, hvor der både er museum, kunstudstilling og en gammel købmandsbutik. 

 

HOLD DIG OPDATERET MED VORES NYHEDSBREV
Dette felt er påkrævet