Internationale og nationale samarbejder, kaskader af tyl og engagerede lokale kulturaktører. De første skridt, der skal gøre Holbæk til Sjællands påskehovedstad er taget, og ambitionerne fejler ikke noget.

– Sammen med Holbæk Byforum vil vi gøre byen til i første omgang Sjællands, og sidenhen hele Danmarks, påskehovedstad, fastslår Morten Jensen, der er direktør i Destination Sjælland, destinationsselskab for Holbæk, Slagelse, Kalundborg og Sorø kommuner.

Spændende samarbejder

Mens lokale aktører som Æglageret, Museum Vestsjælland, Naturpark Åmosen og Oplevelsescenter Nyvang sørger for et væld af oplevelser i påskedagene, så bakker en stribe kommercielle virksomheder ligeledes op om påskefestivalen.
Den internationale virksomhed Plus-Plus med hovedsæde i Holbæk leverer blandt andet et gigantisk påskeæg skabt af det populære Plus Plus-legetøj, ligesom de sørger for indholdet til en kreativ workshop.
– Vi er glade for at have Plus-Plus med ombord, der sammen med blandt andre Castus og Føtex understøtter vores fælles ambitioner for festivalen, forklarer direktøren, og bakkes op af chefen for Holbæk Byforum, Jan Vestergård, der ser frem til påskefestivalen:
– Vi arbejder hele tiden på at promovere Holbæk ved at lave unikke ting. Det er derfor, vi laver dette event. Vi er glade for og stolte af, at så mange lokale aktører bakker op og vil være med til at sikre gæsterne gode unikke oplevelser.

Konkurrence tyvstarter påsken

Både Destination Sjælland og Holbæk Byforum forventer, at påskefestivalen trækker børnefamilier fra hele Sjælland, som kan give flere gæster i området og mere aktivitet i byens butikker og hos de lokale attraktioner.
Påskefestivalen løber af stablen 23.-30. marts med blandt andet børnenes påskefest med Katrine Bille fra Ramasjang i Skt. Nikolai Kirke, pelsning af påskeharen med Naturpark Åmosen, ægfestival på Æglageret og meget andet.
– Allerede nu har vi faktisk tyvstartet årets festival, hvor en heldig familie på paaskefestival.dk kan vinde et ophold i sommerhus på Tuse Næs ved Holbæk i påsken, slutter Morten Jensen.

Påskefestival i Holbæk afvikles 23.-30. marts, og er et samarbejde mellem Destination Sjælland, Holbæk Byforum og en stribe lokale, nationale og internationale aktører.

Relevante links

Se program og meget mere på paaskefestival.dk

Kontaktoplysninger

For yderligere informationer og kommentarer kontakt:

Morten Jensen
Direktør i Destination Sjælland
Tlf. 61 27 60 97

Jan Vestergård
Chef for Holbæk Byforum
Tlf. 29 23 90 08

Mette Kimer
Marketingansvarlig i Destination Sjælland
Tlf. 22 82 97 00

HOLD DIG OPDATERET MED VORES NYHEDSBREV
Dette felt er påkrævet