I slutningen af september fandt mere end 2.000 gæster vej til Parnas-grunden i Sorø, hvor den første udgave af Danmarks nye bålmadsfestival ’Food on Fire’ løb af stablen.
Succesen gav mod på mere for Destination Sjælland, der allerede har datoen – lørdag den 14. september – for næste års festival klar.

– Der har været lidt forskelligt, der lige skulle på plads, som har trukket den endelig afklaring, men nu ligger det fast, at vi har fået en tidlig julegave og Food on Fire 2024 igen afvikles på Parnas-grunden, fastslår Morten Jensen, der er direktør i Destination Sjælland.

Forpagterens drøm

Det er den lokale erhvervsmand Peter Knudsen, der har forpagter Parnas-grunden af Stiftelsen Sorø Akademi.
Og han glæder sig over, at de smukke omgivelser for alvor kommer til sin ret under bålmadsfestivalen.
– Det er sådan noget, jeg altid har ønsket mig. Derfor har jeg sagt god for, at Destination Sjælland kan bruge området til Food on Fire flere år ud i fremtiden, forklarer han og uddyber:
– Min drøm med Parnas var, at det skulle være et sted, hvor folk har lyst til at komme til events, aktiviteter og den slags. Derfor er det fantastisk det, Destination Sjælland har lavet.
Aftalen om brugen af Parnas-grunden til Food on Fire løber i første omgang frem til 2027 uagtet, hvem der forpagter Parnas-huset og restauranten i fremtiden.

 

 

Vil bygge på

Selv om årets udgave af Food on Fire var en solid succes, så hviler Destination Sjælland ikke på laurbærrene.
– Hjørnestenene på bålmadsfestivalen bliver de samme næste år, hvor der igen vil være skovfood-marked, aktivitetsområde og kokkekonkurrence, fortæller projektleder Thomas Kastrup og fortsætter:
– Men arbejdet med udviklingen er allerede i gang, og vi kan allerede nu love, at hele festivalen får et nyk opad med oplevelser, aktiviteter og samarbejder, så den bliver endnu mere interessant i 2024.
Food on Fire 2024 afvikles lørdag den 14. september på Parnas-grunden i Sorø.

Relaterede artikler

Link til andre vinartikler

Relevante links

Se mere på foodonfire.dk

Kontaktoplysninger

For yderligere informationer og kommentarer kontakt:

Thomas Kastrup, Projektleder i Destination Sjælland
Tlf. 21 78 67 57

Morten Jensen, Direktør i Destination Sjælland
Tlf. 61 27 60 97

HOLD DIG OPDATERET MED VORES NYHEDSBREV
Dette felt er påkrævet