Festivalen byder på talks, smagsoplevelser, workshops, familieaktiviteter og meget andet krydret med røg, gløder og flammer.

Det er Destination Sjælland, der, sammen med en række samarbejdspartnere, står bag bålmadsfestivalen.
– Med Food on Fire skaber vi et event, der på sigt skal tiltrække gæster fra hele Sjælland – hele Danmark faktisk, forklarer direktør Morten Jensen og uddyber:
– Samtidig understøtter festivalen alt det, vi gerne vil være i Destination Sjælland. Der er fokus på mad, der er fokus på udeliv og de fantastiske oplevelser, det kaster af sig. Og så er der ikke mindst fokus på alle de lokale råvarer og egnsunikke produkter, som vores dygtige producenter skaber.

Kokkekonkurrence er forløber til DM i bålmad

Blandt de mange aktiviteter i løbet af dagen vil en af de gennemgående være kokkekonkurrencen, hvor der skal skabes en spektakulær menu over bål.
Det er Go’ Morgen Danmark-kokken Michael Museth fra Folkets Madhus, der er moderator, mens kokke fra fem lokale restauranter dyster om titlen som vinder af Food on Fire-kokkekonkurrencen, der giver adgang til DM i bålmad 2024.
– I år er det kokke fra Malsk Spisehus, Støvlet Katrines Hus, Restaurant Næs, Restaurant SuRi og Restaurant Blixen på Kragerup Gods, der dyster om æren, fortæller Thomas Kastrup, projektleder i Destination Sjælland, og fortsætter:
– Allerede næste år omdannes kokkekonkurrencen til et danmarksmesterskab i bålmad med deltagelse af kokke fra hele landet.

Lene Beier guider hele familien

Food On Fire inviterer hele familien udenfor til en dag spækket med spændende aktiviteter, hvor bålet er omdrejningspunkt.
I løbet af dagen sørger TV2-vært Lene Beier for at guide gæsterne til nye og spændende oplevelser, ligesom hun er vært på en stribe spændende talks fordelt over dagen. Både her og til kokkekonkurrencen kan gæsterne følge med fra første parket.
Sidst men ikke mindst kan festivalgæsterne besøge skov food-marked, hvor de kan møde en lang række lokale producenter, der står klar med friske sæsonaktuelle lokale råvarer og produkter.

Der er gratis adgang til Food on Fire, der afvikles på Parnas-grunden i Sorø lørdag den 23. september kl. 10.00-20.00.

FOOD ON FIRE udvikles med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse via projekterne Power to eXperience og Danmarks Maddestinationer.

Relevante links
Kontaktoplysninger

For yderligere informationer og kommentarer kontakt:

Thomas Kastrup
Projektleder i Destination Sjælland
Tlf. 21 78 67 57

Morten Jensen
Direktør i Destination Sjælland
Tlf. 61 27 60 97

HOLD DIG OPDATERET MED VORES NYHEDSBREV
Dette felt er påkrævet