Det er allerede at finde flere steder i Kalundborg, Sorø, Slagelse og Holbæk kommuner – årets destinationsmagasin fra Destination Sjælland byder på 140 sider med oplevelser, attraktioner og inspiration.

– Med stor opbakning fra vores dygtige partnere og aktører har vi igen i år samlet alt det bedste fra Destination Sjælland i vores magasin, fortæller direktør Morten Jensen og fortsætter:
– Annonceformatet er droppet, mens vi i stedet har fokuseret på redaktionelt indhold, der fortæller lidt om stederne og skal inspirere flere gæster til besøg i området. Sand mellem tæerne

Mange gæster – stort oplag

Magasinet har et oplag på 80.000 og kan hentes gratis i mere end 30 turistinspirationer fordelt i hele Destination Sjælland, hos en lange række forskellige trafikknudepunkter, ligesom det helt ekstraordinært bliver omdelt til feriehusene i Kalundborg, Slagelse, Holbæk og Odsherred.
– I magasinet kan gæsterne blandt andet læse om havørnene ved Skarresø, wakeboarding i Korsør, Højbyens hemmeligheder i Kalundborg og meget andet, forklarer direktøren og uddyber:
– Destinationsmagasinet er et supplement til vores markedsføring, der først udfolder sig med blandt andet annoncering i tv, online og printmedier og skal tiltrække feriegæster. Når de lander i et feriehus, på en campingplads eller et andet sted i destinationen, kan de finde yderligere inspiration i magasinet.

Små hemmelige perler

Ligesom destinationsmagasinet er Destination Sjællands anden årlige udgivelse ’Gode historier og unikke oplevelser’ også på gaden.
– Her venter vores gæster en bred pallette af oplevelser, når vores lokale ildsjæle står klar med rundvisninger, foredrag og meget andet. Det er virkelig her, gæsterne kan gå på opdagelse for at finde små hemmelige perler og store oplevelser, fastslår Morten Jensen.
Både destinationsmagasin og ’Gode historier og unikke oplevelser’ kan ligeledes læses online på desj.dk/magasin2022 og desj.dk/gh2022

Relevante links
Kontaktoplysninger

For yderligere informationer og kommentarer kontakt:

Morten Jensen
Direktør i Destination Sjælland
Tlf. 61 27 60 97 eller morten@desj.dk

Martin W. Crone Hansen
Kommunikationsansvarlig i Destination Sjælland
Tlf. 24 25 71 72 eller martin@desj.dk

HOLD DIG OPDATERET MED VORES NYHEDSBREV
Dette felt er påkrævet