Destination Sjælland søger kommunikationspraktikant

Destination Sjællands fornemmeste opgave er at skabe vækst, udvikle og understøtte områdets aktører, så de i samarbejde med os kan tiltrække og give vores gæster den bedst mulige oplevelse.

Det arbejde suppleres af markedsføring nationalt og internationalt, ligesom der løbende arbejdes med kommunikation, som kan skabe yderligere opmærksomhed hos både medier og potentielle gæster.

Det team, du bliver en del af, arbejder med alt fra sociale medier og influencere over kommunikation og storytelling til rådgivning af aktører.

Du kommer helt tæt på beslutningerne og får indflydelse fra første dag, når der blandt andet skal arbejdes med lokal, nationale og internationale medier. Vi værdsætter nye ideer, friske øjne og input, der kan udvikle Destination Sjælland og vores aktører.

Hvad kan vi tilbyde?

Hverdagen i Destination Sjælland byder på stor frihed og mulighed for at påvirke dine arbejdsopgaver, ligesom du kan videreudvikle dine kompetencer, få hands on-erfaring med turismefremme og -udvikling samt prøve kræfter med nye udfordringer, der har din interesse.

Destination Sjælland dækker Slagelse, Kalundborg, Sorø og Holbæk kommuner. Derfor har vi kontor i både Slagelse og Holbæk.

Hvad forventer vi af dig?

Du trives i et miljø med mange forskellige bolde i luften. Først og fremmest skal du være en holdspiller, som også kan arbejde selvstændigt med egne opgaver. Opgaverne omhandler blandt andet:

  • Arbejde med sociale medier & influencere
  • Journalistbesøg & presserejser
  • Planlægning og afvikling af markedsføring
  • Pitch & pressemeddelelser
  • Storytelling & nyhedsbreve
  • Vejledning og rådgivning af aktører
  • Arbejde med analyser, trends og tendenser

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte direktør Morten Jensen på tlf. 61 27 60 97.

Send din ansøgning og CV til job@desj.dk. Vi gennemgår og indkalder løbende kandidater til samtale.

HOLD DIG OPDATERET MED VORES NYHEDSBREV
Dette felt er påkrævet