Støvlet Katrines Hus

Restaurant Støvlet Katrines Hus er en restaurant i Sorø med en historie. Store selskaber som bryllupper, konfirmationer til konferencer og virksomhedsmøder.

I Vestsjælland stikker et kulinarisk fyrtårn højt op og kaster et gastronomisk skær over regionen. Et skær, der faktisk kan skimtes i resten af landet, for Støvlet Katrines Hus er haute cuisine på internationalt niveau. Restauranten i det røde bindingsværkshus lige ned til Sorø Sø er begyndt at bippe ind på radaren hos madentusiaster landet over, der gladelig kører til Sorø for totaloplevelsen på Støvlet Katrines Hus. Her går mad, vin og øl op i en højere enhed, når det toptunede personale er garant for en hyggelig aften i en ramme af historisk atmosfære. Restauranten i det røde hus er nemlig opkaldt efter Støvlet Katrine, som efter at have været Kong Christian VIIs elskerinde blev forvist til Sorø, hvor hun boede i huset, hvor restauranten i dag ligger. Hendes stedfar reparerede støvletter for byens officerer, som Katrine leverede, deraf øgenavnet.

Kokketeamet på Støvlet Katrines Hus står ikke tilbage for nogle af landet bedste kokke, hvilket skinner igennem på det innovative køkken, som både leger med det klassiske i nye rammer og ikke er bange for at kreere helt nye smagssammensætninger. Og de sidder lige i skabet. Hovedsageligt anvender køkkenet lokale råvarer, der netop nu er i sæson, så menuen fx kan byde på krabbesalat med Granny smidt æbler, engsyre og brunet smør. Sæt tænderne i en skovdue med æble, solsikke og citronurter, eller var det noget med stegt kulmule med syltet fennikel, grov mos og muslingesauce? Traditionalisterne vil sætte pris på en US Omaha Ribeye med pebersauce, majs, bøgehatte og nye kartofler, løg og urter – en af de mest ultimative bøfoplevelser, du kan få i Danmark. Missionen er at sætte alle sanser i spil, og det lykkes til overmåde efter hensigten.

Du kan vælge mellem den store eller lille tastingmenu – henholdsvis fire og seks retter – med tilhørende vine, som byder på en række gastronomiske perler og gode, innovative vinmatch. Først kommer et par fine snacks til bordet, inden menuen for alvor går i gang. Derefter går det slag i slag med smukke retter og gode vine, som skænkes rundhåndet til de tørstige. Stedet tilbyder også vinmenu i halve glas – et sympatisk træk, hvis man gerne vil ha en på mad-opleveren, men stadig kunne køre hjem.
Det er fuldt ud forståeligt og fortjent, at Støvlet Katrines Hus gang på gang høster rosende anmeldelser.

Støvlet Katrines Hus

Restaurant Støvlet Katrines Hus er en restaurant i Sorø med en historie. Store selskaber som bryllupper, konfirmationer til konferencer og virksomhedsmøder.

HOLD DIG OPDATERET MED VORES NYHEDSBREV
Dette felt er påkrævet