fbpx

Hempel Glasmuseum

Se den fascinerende glassamling – med historiske glas fra oldtidens Ægypten, Mellemøsten og Romerrige og frem til 1700 og 1800 tallets fornemme, europæiske glasproduktion.

Se den fascinerende glassamling – med historiske glas fra oldtidens Ægypten, Mellemøsten og Romerrige og frem til 1700 og 1800 tallets fornemme, europæiske glasproduktion.

Besøg også museets andre fine samlinger, fx Heerings samling af glas fra 1800-tallets danske glasværker og Lemvigh-Müllers porcelænssamling med miniaturemalerier af danske slotte og herregårde.

I landskabet rundt om museet kan ses en samling af bronzestatuer af billedhuggeren Viggo Jarl.


ÅRETS SÆRUDSTILLING
Se årets spændende udstilling om vaser i et kunstnerisk, kulturhistorisk og æstetisk perspektiv. Deltagende kunstnere er de 33 tidligere modtagere af Hempels Glaspris.

EVENTS
Hen over året kan man opleve et bredt kulturprogram. Hold øje med museets hjemmeside og facebook.

FAMILIEAKTIVITETER
I pinsen, skolernes sommerferie og efterårsferien er der åbent i Glasspiren, hvor man kan designe sit eget sandblæste glas eller skabe små glaskunstværker i mosaik. Der er desuden mulighed for at lave smykker af store og små glasperler.

Den store plæne foran museet indbyder til drageflyvning og andre sjove aktiviteter.

BUTIK OG CAFÉ
Museumsbutikken frister med kunsthåndværk, papirvarer, smykker, børneting og kulinariske lækkerier på glas. Her er alt til sommerhuset, til gaven eller til selvforkælelse.

I museets underetage finder man caféen med den skønne terrasse med frit udsyn til Isefjorden. På menukortet finder man både brunch og dejlige frokostretter, til voksne og børn, og om sommeren udvides der med aftenåbning og særligt menukort.

Hempel Glasmuseum

Se den fascinerende glassamling – med historiske glas fra oldtidens Ægypten, Mellemøsten og Romerrige og frem til 1700 og 1800 tallets fornemme, europæiske glasproduktion.

Annebjerg Stræde 2

4500 Nykøbing Sjælland

59 91 38 00

info@hempelglasmuseum.dk

hempelglasmuseum.dk

Hold dig opdateret med vores nyhedsbrev