fbpx

Heidi Schnabel Rørvig

Hos Heidi Schnabel finder I ikke metervare og serieproduktioner. I stedet kan I forkæle jer selv i det hyggeligste hjørne i hjertet af Rørvig.

Hos Heidi Schnabel finder I ikke metervare og serieproduktioner. I stedet kan I forkæle jer selv i det hyggeligste hjørne i hjertet af Rørvig.

Ligesom indehaveren, der har taget turen fra stresset skolegang over Bornholm og Det Ny Teater til Odsherred, er butikken et studie i livsglæde og virkelyst.

Hos Heidi Schnabel finder I farverige kjoler i alle størrelser, naturlig hudpleje og masser af tørklæder, sko og andre udvalgte accessoires.

– Når vejret tillader det, kan I på det hyggelige hjørne udendørs nyde lokale øl, vin, kaffe eller kølige læskende drikke. I kan også lade jer friste af snacks, hjemmebag og is, fortæller Heidi Schnabel.

Når ikke der er kunder i butikken, går turen op på første sal, hvor der er systue med hundredvis af stofruller, bånd og blonder. Hen over vinter og på bestilling bliver det hele omdannet til unikke kjoler med et personligt tvist.

I baglokalet er der fra gulv til loft fyldt med vegetabilske og æteriske olier, tørrede blomster, lokal tang og honning.

– Dem rører jeg sammen og lader simre efter mine egne opskrifter. De bliver til en hel serie af naturlige hudplejeprodukter til hele familien, smiler den travle butiksindehaver.

Du kan gå på opdagelse blandt produkterne på hjemmesidens webshop, hvor du også kan finde åbningstiderne.

Heidi Schnabel Rørvig

Hos Heidi Schnabel finder I ikke metervare og serieproduktioner. I stedet kan I forkæle jer selv i det hyggeligste hjørne i hjertet af Rørvig.

Heidi Schnabel

4581 Rørvig

26 84 68 43

hs@heidischnabel.dk

heidischnabel.dk/

Hold dig opdateret med vores nyhedsbrev