Vikingeborgen Nonnebakken er med sin centrale rolle i dannelsen af det danske rige og sin fysiske størrelse et af Odenses absolut største og væsentligste fortidsminder. Det har ført til, at borgen sammen med de fire samtidige danske ringborge indgår i en samlet ansøgning om at få borgene optaget som UNESCO-verdensarv. Ansøgning er sendt ind i januar 2021, og går alt vel, vil borgene blive udpeget til verdensarv juli 2022. I det følgende kan du læse mere om udforskningen og formidlingen af Nonnebakken.
Vikingeborgen Nonnebakkens beliggenhed i Odense centrum ved Hunderupvej og Odense Å. Yderste ring: voldgrav. Inderste ring: vold.
Baggrund
Nonnebakken ligger centralt i Odense og rummede i vikingetiden en kæmpemæssig, cirkelrund borg med en ydre diameter på 180 m. Borgen har yderst haft en 9 m bred og minimum 4 m dyb voldgrav og en ca. 15 m bred og måske op til 5-6 m høj vold med træbeklædt front og bagside. I hvert verdenshjørne har der været en overdækket port. Portene har været forbundet af to såkaldte aksevej, der har opdelt borgen i fire kvadranter og i hver af disse har der været en karré af fire langhuse. Langs voldens inderside har der løbet en 1,6 m bred ringgade.
© Rekonstruktionstegning af trelleborgen Fyrkat ved Hobro. Tegning: Holger Schmidt.
Borgen er anlagt omkring år 980 og skal tilskrives kong Harald Blåtands gruppe af ringborge, der alle er anlagt omkring 970-980’erne som et tydeligt udtryk for ambitionen om at samle det danske rige og beskytte mod udefrakommende fjender. Borgene er alle konstrueret ud fra samme geometriske principper og består ud over Nonnebakken af Aggersborg ved Løgstør, Fyrkat ved Hobro, Trelleborg ved Slagelse og Borgring ved Køge. Borgene har alle haft en meget kort levetid på kun 10-15 år. Nonnebakken har navn efter et nonnekloster, der i 1100-tallet lå på vikingehøjen. Den udjævnede borgbanke, hvorpå Odd Fellow Logen i dag ligger, og enkelte andre spor kan anes i terrænet, men øvrige dele af borgen ligger godt bevaret, men gemt under den moderne by.
Nonnebakken kendes fra flere historiske kort, herunder det ældste kort over Odense, Brauns prospekt fra 1593, hvor anlægget fremstår som to halvmåneformede volde.
© Udsnit af Brauns prospekt fra 1593, det ældste kort over Odense. På kortet ses Nonnebakken, som den så ud dengang. Bemærk de to åbninger i volden.
På afbildninger helt op til slutningen af 1800-tallet kan volden stadig ses stående i flere meters højde. I 1909 fjernede et entreprenørhold dog store dele af det nordlige voldstykke for at anvende det til opfyldning af en gren af Odense Å og i dag fremstår området blot som en markant forhøjning ned mod et lavtliggende område mod åen. Fra 1700-tallet og frem er der fra Nonnebakken indkommet en række genstande fra vikingetiden, ligesom der gennem årene er foretaget flere mindre undersøgelser på arealet.
Ny forskning
Man har altså gennem tiden kendt en del til anlægget. Alligevel har Nonnebakken helt frem til opstarten af nye, målrettede forskningsaktiviteter i 2015 i form af udgravninger, georadarundersøgelser og boringer haft en lidt uklar position som en i stort omfang destrueret, “mulig ringborg”. Med de nye undersøgelser er det slået fast, at Nonnebakken ér en af Harald Blåtands ringborge og – nok så vigtigt – at bevaringsforholdene på stedet er rigtig gode med en velbeskyttet borgflade og en vold, der stadig står i minimum en meters højde.
© Et tværsnit af volden ved Nonnebakken. Nederst ses den gule råjord og herover et gammelt muldlag. Oven på dette ses et orange lag af massivt ler og oven på dette igen den græstørvsopbyggede vold. Øverst ses opfyldningslag fra nyere tid. Foto: Mads Runge. Tegning: Tidsskriftet Skalk.
De gode bevaringsforhold betyder at anlægget rummer et stort forsknings- og formidlingsmæssigt potentiale. og Nonnebakken indgår derfor som en vigtig del af de aktuelle forskningsprojekter Odenses Opståen, Vikingeborgen Nonnebakken i tid og rum samt From Central Space to Urban Place.
Formidling
Formidlingen af Nonnebakken i byrummet er i dag begrænset til tre skilte placeret ved borgen samt markering af forløbet af et stykke af voldfronten i belægningen i skolegården ved Giersings Realskole. I disse år arbejder museet dog sammen med Odense Kommune om en meget mere markant formidling på stedet. Landskabsarkitekten Erik Brandt Dam og designfirmaet JAC Studios har på den baggrund udarbejdet et koncept for en markering af dele af volden på græsarealet foran Odd Fellow Logen og et formidlingspunkt i form af en model i skala 1:30 af en ringborg nord her for. Under forudsætning af fremskaffelse af den nødvendige finansiering vil projektet kunne realiseres i 2022/2023.
© Visualiseringer af forslaget til markering af Nonnebakken. Erik Brandt Dam og JAC Studios.
Det er museets ambition, at formidlingen af Nonnebakken skal knyttes sammen med andre, planlagte formidlingsnedslag vedr. det tidlige Odense. Disse tiltag er samlet under overskriften Knuds Odense – vikingernes by og inkluderer en såkaldt vikingerute fra museet på Møntergåden, hvor de originale genstande og uddybende historier kan ses og forklares, videre til den hedengangne Albani Kirke , hvor den sidste vikingekonge, Knud d. Hellige blev dræbt, til Skt. Knuds Kirke, hvor Knud d. Hellige og hans bror Benedikt ligger i fantastiske, forgyldte skrin og med unikke 1000-årige tekstiler.
Bl.a. i forhold til verdensarvsarbejdet er forbindelsen mellem Nonnebakken og byen yderst interessant og vigtigt at sætte fokus på. Således er Nonnebakken den eneste af de fem borge, som i vikingetiden er anlagt op til en by, ligesom det kun er ved Nonnebakken, at Harald Blåtands ambition om at samle riget får en blivende effekt helt frem til i dag. Det ses ved at Odense efter Nonnebakkens etablering videreudvikler sig til Fyns hovedby med funktion som bispesæde. Byerne og kirkeinstitutionen spillede en vigtig rolle for dannelsen af riget. Historien om Nonnebakken og Odense giver dermed nogle ekstra dimensioner til den samlede beskrivelse af de fem ringborge og deres betydning.
