STRANDE
Omø er omgivet af strande - nogle mere badevenlige end andre - men alle strande er med deres helt egen unikke udformning
et besøg værd - i alt slags vejr.
SANDSTRANDE
Egentlig sandstrand uden iblanding af rullesten findes nogle få steder, nemlig vest for Kirkehavn, langs Draget på østkysten og i ringe udstrækning ved Revspidsen. Da der disse steder er tilløb ti! klitdannelse, er det også her at mange af øens sommergæster udfolder sig.
Klitdannelsen finder sted omkring kraftige tuer af marehalm og hjælme. Marehalm forekommer spredt hele øen rundt langs alle kysttyperne, hvorimod hjælme kun findes de tre steder, hvor der er sandstrand. På Revspidsen vokser nogle få tuer af krydsningen mellem hjælme og bjerg-rørhvene, den såkaldte Østersø-hjælme. Bjerg-rørhvene findes rigeligt på flere lokaliteter på øens vestlige del.
Yderst mod havstokken finder man ofte siv-kvik, som villigt blander sig med alm. kvik, som er hyppigt forekommende lidt længere inde i den mere stabile vegetation. I yderzonen optræder særdeles hyppigt strandbede og strandkål iblandet en del sodaurt, strandarve, strandsennep og forskellige mældearter.
Den mere stabile vegetation længere fra kystlinjen domineres af alm. kvik, kruset skræppe, bidende stenurt, gul snerre, grå bynke, strand-malurt og sand-star iblandet vår-brandbæger samt flere forvildede arter som f. eks. jordbær og asparges. Endvidere er der på alle tre lokaliteter spredte grupper af den atlantiske havstrandsplante strandmandstro. Den ældste og inderste del af sandstrandsvegetationen afsluttes med associationer med rød svingel, hundegræs, smalbladet rapgræs, alm. pimpinelle og engelskgræs.
STENSTRANDE
Da øen er opbygget af to moræneknolde, er det naturligt, at langt den største del af kyststrækningen er stenstrand. Mest typisk er den udviklet langs vestkysten ved Kirkehavn og østkysten ved Skovklint. Her findes de største vandreblokke, medens der langs øens sydlige kyster findes store aflejringer af rullestens materiale i flere serier af strandvolde.
De hyppigste stenstrandsplanter er kruset skræppe, strandbede, strandarve, strandkål, følfod, krybende potentil og hørbladet torskemund. På de egentlige rullestensvolde kommer hertil endvidere gul snerre, agersnerle, bidende stenurt, engelskgræs, rød svingel og nikkende limurt. Inderst mod skrænterne kan man se fliget vejbred, tandfri vårsalat og koklearearter.