FAMILIEOPLEVELSER I NATUREN

Tag familien med på naturoplevelser i Destination Sjælland. Giv familien en særlig oplevelse med naturen i centrum. Her venter spændende aktiviteter, der bringer jer tættere på naturen – uanset om I vil lære nyt med en naturvejleder eller tage på eventyr på egen hånd. Lad jer inspirere af vores udvalgte oplevelser og få nye minder sammen under åben himmel.


Naturheltedag 2025

Bliv naturhelt for en dag ved smukke Tissø – en sjov og lærerig oplevelse for hele familien midt i den vilde, danske natur. Til Naturheltedag på Fugledegård kan I gå på opdagelse blandt dyr og planter, løse sjove missioner og lege jer igennem de fem naturregler. Sammen bliver I klogere på naturen og lærer, hvordan vi passer godt på den – alt sammen gennem leg og kreativitet. Her er plads til både nysgerrige børn og voksne med eventyrlyst. Tag madpakken med og glæder jer til nogle hyggelige timer med leg, læring og familiehygge – helt gratis.

Læs mere her

Alpaca hygge

Oplev naturen med børnene i Alpacapark – et magisk sted midt i den skønne natur, hvor I møder søde og sjove alpacaer med hver deres unikke personlighed. I får en grundig introduktion til alpacaerne og lærer, hvordan I omgås dem, mens de viser jer vejen til “Alpaca-hygge”. Tag børnene med ud i naturen og oplev glæden ved at være tæt på dyrene og naturen. Alpacapark er et sted for hele familien, hvor I kan slappe af, lære nyt og bare nyde livet.

Læs mere her

 


Overnatning i Alpacacamp

Tag børnene med på en uforglemmelig naturferie i Alpacacamp, hvor I overnatter i shelter midt i naturen – omgivet af nysgerrige alpacaer. Her lærer børnene om naturens ro og dyrenes adfærd, mens I nyder bålhygge og den fredelige udsigt over markerne. Bag jeres lejr ligger en fredsskov, som børnene kan udforske på egen hånd. Alpacaerne er altid tæt på, klar til at byde jer velkommen i deres rolige verden. Alpacacamp giver jer en hyggelig ferie fyldt med natur, dyreliv og masser af sjov for hele familien.

Læs mere her

 


Flagermus safari

Tag med familien på en spændende tunneltur i Naturpark Åmosen, hvor I kan lære om naturen og flagermusenes hemmelige liv. Med rindende vand under fødderne og flagermus om ørerne får I en eventyrlig oplevelse i den 900 meter lange tunnel. Mærk naturens magi, når mørket og lydene vækker sanserne til live. Undervejs lærer I, hvordan dyrene lever og tilpasser sig omgivelserne. En unik og lærerig oplevelse for hele familien.

Læs mere her

 


Vand, vinger og vittigheder

Tag familien med på en lærerig vandretur ved Kongens Møller i Naturpark Åmosen, hvor I dykker ned i vandets betydning for naturen og dyrelivet. I lærer om vandets rolle for de mange fugle, der lever ved Skarresø og de omkringliggende moser. Undervejs kan I være heldige at spotte både majestætiske havørne og farverige isfugle. Turen er cirka 3,2 km lang og byder på masser af naturoplevelser. Som afslutning kan I nyde en velfortjent kop kaffe eller te i de idylliske omgivelser.

Læs mere her

 

Smag på middelalderens godbidder

Tag familien med på en sanselig rejse tilbage til middelalderen. På Kalundborg Museum i sommerferien kan I hele 8 gange bage brød, lave ost over åben ild og smage på de krydderier, som riddere og borgfruer brugte i deres mad.

Hør historier om munke og gåsepiger, og prøv selv at tilberede retter fra en tid, hvor maden var både enkel og eksotisk.

En sjov, lærerig og velsmagende oplevelse for hele familien – hvor I får historien helt ned i hænderne.

Læs mere her
Foto: Urnes Foto, ved Nikoline Krogh Gilså

 


Overnatning under stjernerne

Tag familien med på et hyggeligt shelterophold i Kragerup Aktivitetsparks shelterby, hvor I kan lære om naturen og nyde roen. Her sover I i shelteren omgivet af skov, og kan lave mad over bål og slappe af ved lanterner og lyskæder. Køber I Familiepakken følger der både stor, lækker morgenbuffet, turpas til Go Bounce, fodboldgolf og kanosejlads, grill-selv-burger til aftensmad og meget mere med. Et perfekt sted at kombinere afslapning med leg og naturoplevelser for både børn og voksne.

Læs mere her

 


Vikingefestival på Trelleborg

Tag med på en spændende rejse tilbage til vikingetiden på Vikingefestivalen ved Trelleborg fra den 12.-20. juli 2025. Her kan I udforske de flotte boder, hilse på krigere og opleve vikingernes håndværk på nært hold. Her lærer børnene om mad, håndværk og rovfugle i en levende vikingelejr med duften af bålrøg. Se de dygtige smede eller farverige plantefarver blive skabt lige foran jer. Festivalen giver jer et sjovt og lærerigt indblik i vikingernes verden og naturens rolle i deres hverdag.

Læs mere her

 

 

Birkegårdens Haver

Hos Birkegårdens Haver er der 11 sjove børnedage i sommerferien. Her kan I både fodre fisk, lære om alverdens planter lave og skumfiduser over bål. Børnene kan også brænde energi af i en sjov tarzanbane, som snor sig imellem træer og buske. I kan fiske perler, skyde med bue og pil og få malet ansigtet med flotte motiver. Slut af med at hilse på dyrene i folden og få en hyggelig og lærerig dag i naturen.

Læs mere her

 

HOLD DIG OPDATERET MED VORES NYHEDSBREV
Dette felt er påkrævet