Tag familien med ud under åben himmel og kom tættere på naturen i Destination Sjælland. Her venter oplevelser for både store og små, fra spændende møder med vikingernes historie og eventyr i trætoppene til stjernekig i nattemørket og sjove aktiviteter på land og i vand.
Gå på opdagelse i naturen på egen hånd, lær nyt sammen med dygtige formidlere, eller kast jer ud i oplevelser, der får pulsen op og smilene frem. Uanset om I drømmer om leg, læring eller aktive eventyr, er der masser af muligheder for at skabe nye minder sammen.
Midt i den smukke natur syd for Holbæk venter en oplevelse, hvor hele familien kan komme tættere på universets mange mysterier. Hos Observatoriet kan I udforske stjerner, planeter og naturvidenskab gennem spændende aktiviteter for både store og små. Når mørket falder på, bliver oplevelsen ekstra magisk. Her finder I Danmarks eneste fredede nattemørke, hvor tusindvis af stjerner lyser op på himlen langt væk fra byernes lys.
Oplev naturen med børnene i Alpacapark – et magisk sted midt i den skønne natur, hvor I møder søde og sjove alpacaer med hver deres unikke personlighed. I får en grundig introduktion til alpacaerne og lærer, hvordan I omgås dem, mens de viser jer vejen til “Alpaca-hygge”. Tag børnene med ud i naturen og oplev glæden ved at være tæt på dyrene og naturen. Alpacapark er et sted for hele familien, hvor I kan slappe af, lære nyt og bare nyde livet.
Hos Trelleborg kan I året rundt rejse tilbage til vikingernes fascinerende historie og opleve, hvordan livet udspillede sig for mere end 1.000 år siden. Hver sommer bliver oplevelsen ekstra levende, når Vikingefestivalen indtager området med vikinger, håndværk, krigere, boder og aktiviteter for hele familien. Uanset hvornår I besøger Trelleborg, venter der spændende oplevelser og et unikt indblik i vikingernes verden for både store og små.
Tag familien med til Fugledegaard ved Tissø, hvor natur, leg og spændende vikingehistorie går hånd i hånd. Her kan børnene slippe fantasien løs på vikingelegepladsen, gå på opdagelse i den interaktive vikingeudstilling og udforske naturen omkring Tissø. Kig efter fugle fra fugleskjulet, følg stierne gennem det smukke landskab eller nyd en pause ved shelterne. En hyggelig familieoplevelse fyldt med historie, leg og naturoplevelser.
Mellem vandrutsjebaner, forlystelser og grønne omgivelser gemmer der sig timevis af sjov for hele familien. I Sommerland Sjælland venter mere end 60 forlystelser og aktiviteter for både store og små. Sus afsted i de sjove forlystelser, plask rundt i det store vandland eller udfordr hinanden i parkens mange aktiviteter. Med grønne omgivelser, plads til leg og oplevelser for alle aldre er Sommerland Sjælland det perfekte valg til en dag fyldt med fart og hygge sammen.
Højt oppe mellem trækronerne venter en dag fyldt med udfordringer, grin og oplevelser for hele familien. I Kragerup Aktivitetspark kan I prøve kræfter med klatrebaner i forskellige højder, suse gennem luften på svævebaner og udforske parkens mange aktiviteter i naturskønne omgivelser. Her er der plads til både modige eventyrere og dem, der foretrækker oplevelser tættere på jorden.
Hos Birkegårdens Haver er der 11 sjove børnedage i sommerferien. Her kan I både fodre fisk, lære om alverdens planter lave og skumfiduser over bål. Børnene kan også brænde energi af i en sjov tarzanbane, som snor sig imellem træer og buske. I kan fiske perler, skyde med bue og pil og få malet ansigtet med flotte motiver. Slut af med at hilse på dyrene i folden og få en hyggelig og lærerig dag i naturen.