fbpx

Suserup Skov

Suserup skov er en meget smukt beliggende naturskov på skrænten ned mod Tystrup sø.

Skoven er en af Danmarks fineste naturskove og noget af det tætteste, vi herhjemme kommer på en urskov.

Den har 7.000 år på bagen, der er 400 år gamle træer, og siden 1920 har – Danmarks urskov – Suserup Skov fået lov til at passe sig selv fuldstændigt.

Tæt på Tystrup Sø kan den smukke, vilde og magiske skov opleves. Her er der ikke noget, som vokser i lige rækker – mange træarter er kommet af sig selv og står hulter til bulter. Sjælefred er garanteret, man sænker stemmen, men børns bliver lidt mere voksne, og voksne bliver lidt mere børn.

Skoven er blandet løvskov med bøg, eg, el, elm, ask, ahorn, lind, hassel, hvidtjørn, vilde pærer og skovæbler – alle sået af naturen selv. De ældste træer er ca. 400 år gamle. På grund af sin særlige historie er Suserup Skov et vigtigt forskningsområde. Man må derfor kun færdes på stierne, som fører rundt i hele skoven.

Adgang finder sted på eget ansvar. Den 19 hektar store skov tilhører Stiftelsen Sorø Akademi.

#Sorø