Året rundt er der spændende, festlige og minderige events på Sjællands Vestkyst. Hele familien kan få én på opleveren, uanset hvornår I er på besøg.
Storebælts bølger vugger stille ind mod kysten, mens bakkerne hist og her strækker sig op mod himlen. Destination Sjælland har både lagt muld til vilde vikinger og drabelig middelalder. I dag er Sjællands Vestkyst et yndet udflugtsmål for hele familien – find inspiration til jeres næste ferie her.
På Sjællands Vestkyst er det de lokale, der står klar til at hjælpe dig med at finde de små perler og de store hemmeligheder. Besøg vores turistinspirationer for hjælp, inspiration og vejledning, der hvor du har brug for det.
Orø er Danmarks eneste ø med 2 faste daglige færgeforbindelser fra Holbæk eller Hammer Bakke. Orøs særkende er de mange trampestier, der er anlagt på hele øen. Her kan man studere Orøs mange ynglende strand- og vadefugle.
På øen er der en særlig ro, som du ikke finder mange steder og som du måske har brug for efter dagens cykeltur. Stil cyklerne og tag en vandretur på trampestierne, hele vejen rundt om den lille ø; besøg Orøstrand Dyrepark med mere end 400 dyr; se de mere end 1000 år gamle huse i landsbyen Bybjerg, hvor du også finder det historiske museum Hestebedegård; se en 360 grader panoramaudsigt over Fjordlandet på Stenbjerg; eller find en souvenir i glassliberiet eller hos en af øens biavlere.
På Orø er der desuden mulighed for fornyet energi på en af øens spisesteder. Prøv den Den Gode Viking, som med legeland og minigolf er et sikkert hit for ungerne; bestil bord på Hegnegården; kombiner en medbragt madpakke med et besøg på Galleri Artdoor; og snup en dessert hos Marliese’s gårdcafé. På øen finder du også den historiske kro Orø Kro, hvor I kan booke et kroophold med 3-retters menu, vin og overnatning.