I Holbæk byder Filmtorvet på grønne områder og havnebad, hvor unge og gamle samles, mens både Gudmindrup Strand og Eskebjerg Vesterlyng Strand tidligere er hyldet som nogen af Danmarks bedste strande.
Er vejret ikke til en tur i bølgen blå, kan I i stedet gå på opdagelse langs vandet. Her kan hele familien finde rav, sjove og flotte sten eller vraggods, der er skyllet i land, når vinden rusker.
Flere steder langs kysten kan I finde strande, der nærmest går i et med stejle skrænter og smukke skove, hvor I kan finde læ samtidig med, I nyder udsigten.