fbpx

Kongegaarden

Historisk forum for musik og kunst

Centralt placeret i den gamle og atmosfærefyldte del af Korsør ligger Kongegaarden – et centrum for kunst og musik i hele regionen. Siden 1992 har Korsørs fornemme rokoko-borgerhus fra 1761 været et kulturelt forum, hvor udstillingerne med anerkendte kunstnere jævnligt skifter – i underetagen finder du fx Isensteinsamlingen, som rummer mere end 7.000 skulpturer, buster, relieffer og tegninger.

Kongegaarden har tre etager, og ud over kunst præsenterer huset året rundt et varierende udbud af musikere i den smukke koncertsal på tredje sal. Her er plads til 90 publikummer, og rummet har en helt forrygende akustik. Læs mere på hjemmesiden om det aktuelle program.

Historien om Kongegaarden
Kongegaarden har en fascinerende historie med navnet, der stammer helt tilbage fra tiden, hvor Kongehusets medlemmer besøgte gården. Kong Christian VII spiste middag og overnattede i Kongegaarden i 1767. Hans dronning, Caroline Mathilde, residerede her i 1771 med sin elsker Struense, som på det tidspunkt var på toppen af sin magt.

Kongegaarden er Turistinspiration